Papkasser er Rajapacks bedst sælgende produktkategori. Lige nu tæller vores sortiment over 1250 forskellige papkasser og æsker, der kommer i en bred variation af størrelser, former og kvaliteter, men alle har samme formål: At beskytte dine produkter under opbevaring, transport og forsendelse. Vores papkasser og -æsker kan indeholde alt fra bøger og maskindele over tøj til porcelæn og andre skrøbelige produkter. Men uanset hvad kassen har været anvendt til, så bliver den for hver gang en smule svagere i sin konstruktion, og selv den stærkeste papkasse af højeste kvalitet har på et tidspunkt udlevet sig selv. Når den tid kommer, så er de reelt set bare papaffald, som du skal skille dig af med. Eller skal du? Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og genanvend dine gamle kasser og æsker af pap til pakkepolstring? På den måde kan du både komme af med dine brugte kasser og samtidig spare penge og lagerplads på indkøb og opbevaring af beskyttelses- og fyldmateriale, mens du gør noget godt for miljøet.
Med papmakulatoren HSM Profipack omdanner du netop brugte papkasser og -æsker til pakkefyld nemt og uden den store indsats.
Omdannelsen er let som en leg: De gamle papkasser skubbes ganske enkelt ind ved makulatormundingen, hvorefter den trækkes til skæreenheden og bearbejdes til en slags pappolstring med en luftig maskestruktur. På den måde bliver bølgepap ikke bare strimlet, men i stedet formet til pakkepolstring. Resultatet er et alsidigt pakkemateriale, som kan anvendes til flere formål, og som bl.a. sikrer, at skrøbelige produkter er solidt beskyttede under transport – Og det ganske gratis!
Høj kvalitet og exceptionel skærekapacitet
Et af makulatorens største kvalitetsstempler er skæreenheden. HSM har udstyret deres Profipack-modeller med knivblade af høj kvalitet, som kræver et minimum af vedligeholdelse. Fordi de er fremstillet i ét stykke og hærdet med induktion, opnår de en høj modstandsdygtighed og klarer uden problemer både metalclips og tape. Specielle lejdeplader sikrer desuden en jævn fremstilling af pappolstringen og forhindrer samtidig snoning, bøjning og vridning af skæreenheden. I praksis betyder det kort sagt, at de brugte papkasser og -æsker kan omdannes uden forudgående bearbejdelse.
Hos Rajapack tilbyder vi modellerne Profipack400 og Profipack425, som kan makulere op til 100 kasser og æsker om dagen og producere op til 12 meter papfyld og -beskyttelse per minut. Førstnævnte er en bordmodel, der er velegnet til enkelt bølgepap, hvorimod Profipack 425, som er en større gulvmodel på hjul, kan skære i både enkelt, dobbelt og tredobbelt bølgepap. Begge kan nemt integreres i pakkeflowet, så du får mest ud af din brugte emballage.
Hvis du har behov for at indføre papstykker i maskinen, som er bredere end de maksimale mål (Profipack400: 415 mm., Profipack425: 425 mm.), er det intet problem. Papstykker større end skærebredden skæres nemlig ganske enkelt af, og den afskårne del kan efterfølgende indføres i makulatoren. På makulatormundingen er der påført længdeangivelse og du kan derfor let se, hvor bredt det indførte papstykke er, og dermed også bestemme hvor bred den fremstillede pappolstring kommer til at blive. På den måde kan du sågar fremstille pakkebeskyttelse præcis efter de mål, som du har brug for til dine specifikke produkter.
En omkostningsbesparende løsning
Hvilken virksomhedsleder eller lagerchef har ikke ærgret sig over at skulle betale i dyre domme for at skille sig af med papaffald. Med HSM Profipack sænkes ikke bare omkostningerne til adskillelse af papaffald, men også udgifterne forbundet med at indkøbe pakke- og fyldmateriale. Som en ekstra bonus skånes miljøet og virksomhedens grønne profil styrkes. Kort sagt: Der opstår en genbrugscyklus, hvori op til 70% af råmaterialet opnår ”et nyt liv” med et nyt formål. En HSM makulator er altså løsningen mange har ledt efter.
Hvis du allerede nu er blevet overbevist om, at en makulator fra HSM er noget for din virksomhed, så kan du nemt og hurtigt bestille din model på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til, hvilken model som vil passe bedst ind i dit pakkeflow, så sidder vores specialister klar til at hjælpe mandag til fredag kl. 8.00-16.30, via chat eller på info@rajapack.dk.